Kerneområde 5: Frihed og folkestyre

Kerneområde 5: Frihed og folkestyre

 

Formålet med selvevalueringen af området er at evaluere, hvordan skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Evalueringen indeholder en beskrivelse af: 

Del A – DPs undersøgelsesspørgsmål:
5 a) – Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de humanistiske fag?
5 b) – Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de naturfaglige fag?
5 c) – Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de praktisk/musiske fag?
5 d) – Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i kontakten med den enkelte elev og på klasseniveau?
5 e) – Hvordan lever skolen – i dens faktiske liv og virke – ud over indholdet og målene i undervisningen – op til frihed og folkestyrekravet?
5 f) – Hvilke metoder anvender skolen for at evaluere sin indsats i forhold til frihed og folkestyre?

Del B – skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål:

I denne omgang har skolen valgt ikke at have egne formulerede undersøgelsesspørgsmål.

 

Del A:

5 a) – Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de humanistiske fag?

Nedenstående er udpluk af de humanistiske læreres tilbagemelding på spørgsmålet ”Hvordan møder eleverne frihed og folkestyre din undervisning”:

 

  • I de humanistiske fag arbejdes der systematisk med demokrati og den demokratiske dannelse. Vi tager udgangspunkt i hvordan politik udfoldes i Danmark. Vi arbejder med de store linjer – det betyder bl.a., at vi tager udgangspunkt i, hvordan det liberale demokrati blev dannet i Europa
  • Der arbejdes med flere forskellige politiske filosoffer
  • Vi arbejder også meget praksisorienteret – det indbefatter bl.a., at eleverne i løbet af deres skoletid besøger Christiansborg
  • Skolevalget, som hvert år udskrives af Statsministeren, er en naturlig del af undervisningen
  • Kønsroller og identitet indgår som en vigtig del af elevernes faglige- og sociale dannelse
  • Der arbejdes med kultur- og samfundsforhold i fremmedsprogenes hjemlande. Igennem dette arbejde udvikler eleven interkulturelle kompetencer ved, at der arbejdes med forskellige temaer, der sammenlignes med elevens eget land
  • Eleven uddannes til at kunne deltage og have medansvar i et demokratisk samfund
  • Eleverne gives medbestemmelse ved valg af undervisningsformer og undervisningens organisering
  • I engelskundervisningen i udskolingen er der et særligt fokus på frihed og folkestyre gennem temaer som bl.a.  Apartheid, Racism, Civil Rights, Race and Etnicity samt making a difference
  • Sprogundervisningen arbejder med at bygge bro mellem mennesker og fællesskaber med respekt for mangfoldighed og forskellighed. Faget engelsk åbner for nye og større horisonter i en globaliseret, multikulturel verden og har på denne måde en almendannende funktion – læseplan for faget engelsk, emu.dk

 

5 b) – Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de naturfaglige fag?

Nedenstående er udpluk af de naturfaglige læreres tilbagemelding på spørgsmålet ”Hvordan møder eleverne frihed og folkestyre din undervisning”:

  • I faget Natur/Teknologi (N/T) indgår geografi – som en del af undervisningen i geografi kommer vi omkring de forskellige lande, deres befolkning, styreform og rettigheder
  • N/T er også et samtalefag om aktuelle emner, f.eks. bruges Ultra-nyt som på en nærværende måde formidler nyheder for børn, hvilket giver anledning til gode klassesamtaler om verdenen omkring os. Vi drøfter bl.a. ligestilling og rettigheder
  • Eleverne har inden for givne rammer medbestemmelse og selvbestemmelse
  • At kunne navigere i en gruppe – fremstille et godt produkt, kunne modtage konstruktiv kritik og derudfra udarbejde et endnu bedre produkt gør, at eleverne oplever demokratiets rammer på egen krop
  • Som en del af undervisningen på 9. årgang skal eleverne skrive et læserbrev, hvor de f.eks. argumenterer for eller imod atomkraft i Danmark. 
    At lære at skrive et læserbrev, hvor man formulerer sig konstruktivt og bruger faglig viden, er med til at lære de unge mennesker, at vi i Danmark har ret til at have vores egen holdning og mening om bl.a. samfundsfaglige emner 
     

5 c) – Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i de praktisk/musiske fag?

Nedenstående er udpluk af de praktisk/musiske læreres tilbagemelding på spørgsmålet ”Hvordan møder eleverne frihed og folkestyre din undervisning”:

  • I de praktisk/musiske fag opleves den demokratiske dannelse især, når elever skal respektere hinandens forskellige grænser og evner – til fællesskabets bedste
  • Eleverne har medindflydelse på indhold og organisering af undervisningen i de praktisk/musiske fag.
  • I idræt møder eleverne demokrati og medbestemmelse igennem bl.a. Spiludvikling – her er eleverne med til selv at lave aktiviteter og udvikle på de forskellige spil
  • I musik er eleverne medbestemmende omkring f.eks. opbygningen og idéforslag til de enkelte sangvalg mv.
  • I håndværksfagene billedkunst, håndarbejde, sløjd og HDS laver eleverne mange individuelle projekter, hvor personlige valg træffes og afprøves

 

5 d) – Hvordan forbereder man på skolen eleverne til frihed og folkestyre i kontakten med den enkelte elev og på klasseniveau?
Nedenstående er udpluk af klasselærernes tilbagemelding på spørgsmålet ”Hvordan møder eleverne frihed og folkestyre din undervisning”:

Demokratisk dannelse:

  • Demokratiske beslutninger f.eks. ved legegrupper – hvordan skal de laves og hvordan beslutter de, hvad de skal lege
  • Arbejdsformer i undervisningen, ønsker til pladser, mulighed for at vælge mellem opgaver
  • Valg til elevrådet – herunder samtaler i klassen før og efter møderne
  • Dialog og samtale om opførsel; vi må synes, mene og tænke lige, hvad vi vil. Men vi taler pænt til og om hinanden. Vi er forskellige i klassen, og det er okay. Lærer at løse konflikter
  • At vi som voksne skaber miljøet, hvor der er plads til frit at komme med ideer og meninger:
    o    Hav en mening
    o    Øv dig i at fremføre den
    o    Tål at blive modsagt
  • Klasselæreren er meget bevidst om, hvordan vi får det bedste ud af hinanden i klassen
  • Der gives rum til at blive set, til at blive hørt – og til at sige fra
  • Accept af minoriteter/den lille gruppe i klassen
  • Regler i forhold til aktiviteter og leg drøftes
  • Der skiftes mellem forskellige aktiviteter i frikvartererne, hvor eleverne har valgmulighed for/til at vælge en fælles aktivitet – flertallet bestemmer
     

Ligestilling mellem kønnene:

  • Når vi laver gruppesammensætninger, tænker jeg over at blande drenge og piger. Det har en stor betydning for gruppedynamikken og giver eleverne mulighed for at lære mere om alle deres klassekammerater fremfor blot de tætteste venner
  • Ligestilling handler om, at man skal have lov til det samme – uanset om man er pige eller dreng
  • Duksearbejde skal udføres af alle
  • Samarbejdspartnere på tværs af køn
  • Ligestilling mellem køn kan være, at alle laver de samme aktiviteter
  • Siddepladser i klassen varierer; dreng/dreng – pige/pige – pige/dreng


Grundlæggende friheds- og menneskerettigheder:

  • I bogsystemerne møder vi andre kulturer og holdninger 
  • Politiske systemer og politiske konflikter indgår i undervisningen
  • Åbenhed og åben skole, hvor forældrene er velkomne på bestemte tidspunkter
  • Elevsamtaler
  • Klassetrivsel
  • Eleverne er i perioder med til at tilrettelægge undervisningen

     

5 e) – Hvordan lever skolen – i dens faktiske liv og virke – ud over indholdet og målene i undervisningen – op til frihed og folkestyrekravet?

Skolen har mange forskellige aktiviteter, hvorigennem frihed og folkestyre kommer til udtryk – herunder:

  • Muligheden for og retten til at vælge fag og aktiviteter – valgfag, skak, kemiklub, unge forskere, outdoor, Cambridge
  • Ved morgensamlinger:
    o    klasserne har mulighed for at komme med input til, hvad der bliver vist for skolens øvrige       elever
    o    fortællingerne ved vores morgensamlinger tager ofte afsæt i de aktuelle ting, der sker rundt omkring i verden
  • Skolens elevråd afholder bl.a. ”åben mikrofon” i udvalgte frikvarterer
  • Lege- og skolepatrulje – eleverne har mulighed for at tage ledelse på noget
  • MOT-undervisning af 7.-9. årgang
  • Gennem Job- og Uddannelsesaktiviteter
  • Børnemøder i SFOen
  • Muligheden for at vælge ture i SFOen

5 f) – Hvilke metoder anvender skolen for at evaluere sin indsats i forhold til frihed og folkestyre?

Skolen har flere forskellige metoder, hvorigennem skolens indsats omkring frihed og folkestyre evalueres – herunder:

  • Klassesamtaler
  • Elevsamtaler
  • MOT-undersøgelser
  • Kvalitative undersøgelser
  • Undervisningsmiljøvurdering
  • I forskellige mødefora
  • Lærernes og pædagogernes evaluering og refleksion over egen praksis

     

Del B – skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål:

I denne omgang har skolen valgt ikke at have egne formulerede undersøgelsesspørgsmål.
 

Dato for evalueringen: 
Evalueringen er foretaget i perioden november 2021-marts 2022 og sammenskrevet i november 2022.

Evalueringsmetode:
Dataindsamlingen, som danner udgangspunkt for evalueringen, har fundet sted gennem struktureret dialog i skolens Pædagogiske Udvalg samt gennem undersøgelsesspørgsmål stillet til udvalgte lærere inden for de forskellige faggrupper.

Evalueringsresultat:
Skolens Pædagogiske Udvalg (herunder skolens ledelse) er yderst tilfredse med gennem selvevalueringen af området at kunne konstatere, at skolen har et meget bredt udvalg af aktiviteter både i og uden for selve undervisningen hvorigennem, der arbejdes med frihed og folkestyre.
Skolens elever får gennem mange forskellige aktiviteter kendskab til og mulighed for at afprøve demokratiske processer.
På Fredericia Realskole både uddanner og danner vi eleverne til at leve i og være en aktiv del af det danske samfund.

Mål frem mod næste evaluering:
Skolens ambition er fortsat at være en skole, hvor elever bliver både uddannet og dannet til at leve i og være en aktiv del af det danske samfund. 

Handleplan:
Gennem skolens AKT-arbejde arbejdes der gennem klasseindsatser med de demokratiske processer. Målet er, at eleverne gennem disse processer får en større forståelse for egen andel i konflikter samt får redskaber til at løse konflikterne i fællesskab.

Næste evaluering:
Området evalueres næste gang i evalueringsperioden 2022-2025.


AHK/10.11.2022
 

​​