Strategi for håndtering af skolevægring

 

Definition på skolevægring

Skolevægring er en modvilje mod at gå i skole.

Skolevægring kan starte med drypvist fravær gennem en periode og kan udvikle sig til, at barnet

har flere fraværsdage i træk hver uge. Forældrene har som oftest en viden om fraværet.

Forældrene kan ofte ikke give en entydig forklaring på fraværet, typiske forklaringer er

sygdomssymptomer som ondt i maven, ondt i hovedet eller blot manglende lyst til at komme i

skole.

Skolevægring kan opstå hos alle børn – børn gør det bedste de kan i alle situationer.

 

Konsekvenser af højt skolefravær

• barnet lærer mindre fagligt
• barnet dropper ud af de sociale fællesskaber i og omkring skolen
• barnet får en manglende følelse af at høre til i klassefællesskabet
• barnet mister troen på, at han/hun godt kan
• risiko for ensomhed og isolation hos barnet
• øget risiko for mistrivsel hos barnet
• risiko for følgevirkninger hos barnet, som rækker ind i ungdoms- og voksenlivet
• forældre og søskende til barnet påvirkes

 

Årsager til skolevægring

• angst – 49% af børn med skolevægring har angst, særligt:
  • socialangst, oftest i forbindelse med relationer til andre børn i skolen
  • separationsangst, det vil sige ubehag ved at være væk fra mor/far
  • præstationsangst, det vil sige en oplevelse af stort og ubehageligt pres i forbindelse med f.eks. test og fremlæggelse
• kognitive vanskeligheder – 29% af børn med skolevægring har kognitive vanskeligheder f.eks. ADHD, autismespektrumforstyrrelser eller lignende
• stress – 10% af børn med skolevægring har stress, også kaldet tilpasningsreaktion
• depression – 4% af børn med skolevægring er deprimerede/har en depression

 

Man kan betragte børns fravær fra skole som en selvbeskyttelsesstrategi. Børn, der af den ene

eller anden årsag er følelsesmæssigt skrøbelige eller sansemæssigt udfordrede, bliver udfordret

af bl.a.:

• Støj i klassen pga. mange elever i klassen
• Uro i klassen
• Mange skift i hverdagen, måske ofte vikarer
• Lange skoledage inkl. fritidshjem/SFO
• For høje krav til selvorganisering
• Udfordret i det sociale samspil i klassen – i frikvarteret
• Overblikket er forsvundet for barnet
• Barnet har manglende muligheder for at koncentrere sig

 

Årsager til skolevægring er en undersøgelse foretaget af Dansk Psykolog Forening (2018) blandt 500 PPR-psykologer.

 

Hvordan kan skolen hjælpe barnet og forældrene

• Barnet skal til undersøgelse hos egen læge, med henblik på at finde ud af hvad barnets symptomer kan skyldes
• Forældrene skal have en beskrivelse fra lægen/lægeerklæring med til skolen.
• Beskrivelsen/lægeerklæringen kan give et indblik i de hensyn, som skolen skal tage til barnet - herunder hensyntagen med f.eks. nedsat skoleskema i en periode. Lægeerklæringen betales af forældrene. Den lægges i elevmappen
• Barnets fravær registreres, så man kan få et overblik over omfanget af skolefraværet. Observation af hvorvidt der er et mønster i fraværet - er der fravær fra udvalgte timer, dage eller andet. Klasselærer og faglærere sørger for dette
• Møde mellem forældre og skole (klasselærer, klassepædagog og leder). Mødet holdes hurtigst muligt. Klasselærer eller leder indkalder til dette møde. På mødet skal vi i fællesskab drøfte viden og hypoteser om fraværet
• Eleven skal, i videst muligt omfang, inddrages i processen. Det kan f.eks. ske på et møde med forældre, klasselærer og leder
• Overvejelser omkring opstart af AKT-forløb
• Skolens PPR-psykolog skal hurtigst muligt inddrages i et møde med forældrene og skolen. Det kan være på Trivsel+ møde
• Der laves en handleplan for eleven. Handleplanen skal indeholde følgende:
  • Skema over elevens fremmøde på skolen, dvs. hvor meget barnet skal i skole og hvornår
  • hvornår sker der en optrapning i barnets fremmøde i skolen
  • plan for møderække med forældrene og barnet
  • hvornår evalueres planen
• Underretning til kommunen laves ved 15% fravær (når fraværet ikke skyldes planlagt fravær i form af operation, ferie, mv.)

 

Hvad anbefales forældrene at gøre

• holde tæt kontakt til skolen
• sørge for normal døgnrytme – sengetider, spisetider, mv.
• lave et ugeskema i skolevægringsperioden. Hvad skal barnet lave i det tidsrum, hvor barnet skulle have været i skole? Opgaverne kan være:
  • lave lektier
  • huslige opgave
  • gåtur
  • rydde op på værelset
  • motion
  • mv.
• sund og regelmæssig kost
• frisk luft og motion
• hjælpe barnet med at lave legeaftaler med klassekammerater
• anerkend uden at forstærke. Kan fx. gøres ved at sige: “Jeg kan godt se, at du har det svært, og jeg vil gerne hjælpe dig”
• støt op omkring skolen – som forældre er man den ”usynlige klassekammerat” (tal pænt om skolen, skolens voksne og skolens børn)

 

Hjemmeundervisning kan være relevant/nødvendigt/en del af handleplanen

Skolen laver en plan, som passer til den enkelte elev og til den situation, som elev og forældrene er i.

Planen laves af skolens ledelse.